Måske skulle man ikke tro det, men i 2012 døde 40 personer som følge af en ulykke på arbejdet. Og samme år blev der anmeldt 41.750 arbejdsskader til Arbejdstilsynet, som er den myndighed, som tager sig af arbejdsvilkår. De fleste skader er mindre skader som forstuvninger og sår. Men i 145 tilfælde mistede medarbejderen en legemsdel og i 4.195 tilfælde brækkede medarbejderen noget.
Kilde: Arbejdstilsynets opgørelse over arbejdsulykker 2007-2012.
Ser man på Arbejdstilsynets opgørelse over, hvilke brancher, som især rammes, kan det godt overraske, at butikker, daginstitutioner og undervisning ligger på linje med opførelse og nedrivning af byggeri, metal og maskiner samt transport af gods. Umiddelbart skulle man tro, at de sidstnævnte, som lyder meget farligere, ville være topscorere. Det er imidlertid kontor og døgninstitutioner samt hjemmepleje. Man skal være opmærksom på, at der kan være stor forskel på alvorligheden af de anmeldte skader.
Kilde: Arbejdstilsynets opgørelse over arbejdsulykker 2007-2012.
Mænd og kvinder rammes ikke lige meget. Selvom tabellen herunder viser, at typiske ”mandebrancher” som f.eks. opførelse og nedrivning af bygger, færdiggørelse af byggeri, politi, beredskab og fængsler samt metal og maskiner ikke har de allerhøjeste skadestal, så er der ca. 50% flere mænd end kvinder, som rapporterer ulykker.
Kilde: Arbejdstilsynets opgørelse over arbejdsulykker 2007-2012.
Når man taler om arbejdsskader, er man nødt til at skelne mellem arbejdsulykker og arbejdsbetingede/erhvervsbetingede sygdomme. Arbejdsulykker relaterer sig altid til pludselige hændelser, som maksimalt må være fremkommet i en periode på 5 dage. Er problemet opstået over længere tid – f.eks. musearm, overfølsomhed, kræft eller stress – så kan det være en erhvervsbetinget sygdom, men det er ofte svært at bevise, at sygdommen alene skyldes faktorer i arbejdet og ikke også faktorer i privatlivet.
En fysisk ulykke, som sker på arbejdet, er som regel let at afklare som arbejdsbetinget – og dermed også at få godkendt som arbejdsskade. Dette kan i nogle tilfælde give ret til erstatning.
Ift. psykiske skader, som er kommet over tid, er det derimod sværere at afgøre, om det er arbejdet eller andre forhold, som er årsagen. Er man f.eks. blevet stresset på arbejdet, kan det måske også hænge sammen med, at man har problemer på hjemmefronten. Og så er det ikke sikkert, at man kan få godkendt skaden som arbejdsskade. Det betyder, at man ikke er berettiget til erstatning, og at arbejdsgiveren kan fyre én for pga. højt fravær. Når det handler om psykiske skader står medarbejderen altså juridisk langt svagere end ved de fysiske skader.
Arbejdsskader koster virksomhederne mange penge, dels fordi medarbejderen efterfølgende ofte er sygemeldt i en periode og skal dækkes af en vikar, og dels fordi medarbejdere på arbejdspladser med hyppige skader vil have tendens til at søge væk, og derfor ofte skal erstattes af nye medarbejdere, som er mindre rutinerede.
Opgave