Åbn undermenuer...

Hvem får den største bid?

En privat arbejdsplads skaber en værdi. Det er forskellen mellem det, som arbejdspladsen har af indtægter ved at sælge sine varer, fratrukket udgifterne til råvarer og varer fra andre underleverandører.

En virksomheds værdiskabelse:
Indtægter fra salg af varer
Minus udgifter til leverancer (råvarer og andre dele, som skal bruges i produktionen)
Minus udgifter til vedligeholdelse af bygninger og maskiner (reinvesteringer)
= Værdien af virksomhedens arbejde (værditilvæksten)

Denne værdi går til:

  • Ejerne
  • Ledelsen
  • De øvrige ansatte

Eksempler
I en stor virksomhed vil det være aktionærerne, som er ejere, og derfor skal have et udbytte. Udbyttet består såvel i løbende udbytte af aktierne, men i lige så høj grad i den stigning i aktiernes værdi, som sker, hvis virksomheden bliver mere værd.

I en lille frisørsalon, hvor ejeren selv arbejder med, er der typisk investeret ganske lidt kapital i at oprette forretningen, så ejerens andel kommer ofte til at svare til en almindelig aflønning af vedkommendes arbejdsindsats. 

Hvor meget, hver af de forskellige parter skal have, afgøres i en forhandling mellem parterne. Hvis arbejdsgiveren har indgået overenskomst med de ansattes fagforeninger, så forhandles lønningerne mellem de ansatte i fællesskab, enten via fagforeningen eller via deres tillidsrepræsentant. Noget af lønnen aftales individuelt på nogle arbejdspladser.

Har arbejdsgiveren ikke indgået nogen overenskomst, afgøres fordelingen mellem løn og overskud i en lang række individuelle forhandlinger mellem arbejdsgiveren og de enkelte ansatte. I praksis opleves det dog af mange ansatte ikke som en forhandling, men som et tilbud fra arbejdsgiveren, som den enkelte kun kan acceptere eller afvise. Og gør man det sidste, er man tæt ved at sige sit job op eller på anden måde få en konflikt med sin arbejdsgiver.

En fjerdedel til ejerne – resten til ledelse og ansatte

I Danmark har vi ingen love, som bestemmer, hvordan fordelingen mellem de tre grupper skal være. Så det er et ”tovtrækkeri”, hvor den, der er stærkest, får mest.

Folketinget har ikke vedtaget love, der fastsætter en bestemt minimumsløn. Så hvis en arbejdsgiver aftaler med en ansat, at han skal have 30 kroner i timen, så er det ikke ulovligt. Men det er måske ikke så rart for den, der må nøjes med de 30 kroner. Hvis arbejdsgiveren har indgået en overenskomst, hvor lønnen er højere, så bryder arbejdsgiveren overenskomsten, og fagforeningen vil ”komme efter ham” for at få ham til at overholde aftalen. Hvis han ikke gør det frivilligt, kan fagforeningen anlægge en retssag. Det arbejdsgiveren gør, kaldes overenskomststridigt.

Strid om overtrædelse eller fortolkning af en overenskomst afgøres normalt ikke af de almindelige domstole, men af Arbejdsretten eller en særlig faglig voldgiftsret. Formålet hermed er dobbelt. Dels at retssagerne kan afgøres meget hurtigere end ved de almindelige domstole, dels at parterne (fagforeningerne og arbejdsgiverforeningerne) selv har indflydelse på afgørelserne, fordi hver af parterne udpeger egnede dommere, som skal bistå de juridiske dommere.

Hvis vi ser på det økonomiske regnskab for hele Danmark, så får ejerne af virksomhederne i gennemsnit mellem 20 og 25% af den samlede værditilvækst. Men det svinger en del. I den enkelte virksomhed kan tallet være meget større eller mindre, og svinger typisk meget fra år til år. Ledere og øvrige ansatte deles om resten.

Lønforhandlingerne er afgørende for, hvor gode livsvilkår forskellige grupper i samfundet får. Forskellen i lønningerne er meget store mellem de forskellige grupper afhængig af:

  • Hvilken arbejdsfunktion man har
  • Hvilket køn man har
  • Hvilken uddannelse man har
  • Hvor i landet man arbejder

I hvert fald, når man ser på Danmarks Statistiks opgørelser. Om det også er årsagerne til forskellene, siger tallene i sig selv ikke noget om. ”Mændene, lederne, de længst uddannede, københavnerne og dem på 50 år får den største bid af kagen.” Sådan vil mange nok sige. Så lad os se på, hvad tallene fra Danmarks Statistik siger. 

Yderpunkter
Hvis man tager yderpunkterne er der meget store lønforskelle ifølge Danmarks Statistik.

  • 698 kr. i timen tjener de 10% bedst lønnede ledere
  • 130 kr. i timen tjener de 10% dårligst lønnede, der udfører manuelt (praktisk) arbejde.

Og hvis vi ser på, hvor man arbejder, så er der også store forskelle. Gennemsnitslønnen for alle ansatte er

  • 304 kr. i Ballerup Kommune
  • 206 kr. i Jammerbugt Kommune    

http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/19581/befloen.pdf (side 46)

Lønforskelle afhængig af uddannelse på private arbejdspladser

Lønforskelle afhængig af køn på private arbejdspladser

Lønforskelle afhængig af køn og alder på private arbejdspladser

Forskelle afhængig af arbejdsfunktion

Offentlige arbejdspladser

Offentlige arbejdspladser skaber selvsagt også værdi. Men økonomisk er det sværere at gøre op eller måle. For de offentlige arbejdspladser sælger normalt ikke deres ”varer” på et marked, hvor der er konkurrence. De, der får ”varerne”, betaler ikke direkte for den. Skoleeleven betaler ikke for sin undervisning, og bliver man syg, betaler man ikke for at komme på sygehuset. Her betales der indirekte over skatten.

Man kan altså ikke på samme måde opgøre en salgsværdi. Man gør så i stedet for det, at man siger, at værdien af de offentlige ydelser svarer til de omkostninger, der har været ved at producere dem. Så den værdi, der skabes på offentlige arbejdspladser, deles mellem ledelse og øvrige ansatte. Den offentlige ejer, altså staten, kommunen eller regionen, skal ikke have et overskud.

Fordelingen af lønmodtagere på lønintervaller, 2012

Denne figur viser, hvor stor en andel af alle ansatte, der tjener hhv. meget og lidt. Den mest almindelige løn ligger mellem 200 og 219 kr. i timen. Det får ca. 14% af alle. 2% tjener under 119 kr. og 1% tjener mere end 480 kr. Den lodrette stiplede linje viser gennemsnitslønnen for alle. Den lodrette fuldt optrukne streg viser medianen. Kilde: http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/19581/befloen.pdf (side 12).

Timeløn efter arbejdsfunktion og køn

Timeløn efter uddannelse og køn

Timeløn efter alder

Timeløn efter hvor arbejdspladsen ligger geografisk

Opgaver

  • Undersøg lønningerne for de af jer i klassen, der har fritidsjob. Drøft forklaringer på forskelle.
  • Undersøg, om jeres lønninger er aftalt i en overenskomst, eller om de er fastsat af arbejdsgiveren alene. I skal bruge jeres ansættelsesbrev og evt. jeres lønseddel.