Hvordan forhandles lønningerne?

På en arbejdsplads kan lønnen forhandles på to måder:

• en individuel forhandling mellem arbejdsgiveren og den enkelte
• en forhandling mellem en fagforening og en arbejdsgiver eller arbejdsgiverforening. Se mere under "Overenskomstforhandllinger".

Når løn forhandles individuelt, så afgøres udfaldet af, hvor stærkt de to ”parter” står.

• Hvis arbejdsgiveren har mange velkvalificerede at vælge imellem, så står han stærkt
• Hvis arbejdsgiveren ved mere om lønningerne på området, end den der skal ansættes, så kan det styrke ham, fordi han kan afvise et lønkrav ved at henvise til, at så meget får andre, der laver det samme, ikke
• Hvis den, der gerne vil ansættes, har helt særlige gode kvalifikationer, så vedkommende let kan få et vellønnet arbejde et andet sted, så står vedkommende stærkt i forhandlingen.

En sådan viden er meget vigtig for at den ansatte og arbejdsgiveren kan komme på lige fod i forhandlingen. For arbejdsgiveren kender jo alle lønninger. Så det bør den ansatte også have kendskab til.

Det er dog ikke altid så lige til. Nogle arbejdsgivere siger, at de ansatte ikke må fortælle hinanden om deres løn. Men det er ulovligt. For for en del år siden vedtog Folketinget en lov, der siger, at en arbejdsgiver ikke kan pålægge ansatte ikke at tale om deres løn.

Herudover er der nogle ansatte, der betragter deres løn som en privat sag, og derfor ikke vil fortælle om den. Måske fordi de mener, at de får en pinligt lav løn, eller fordi de mener, at de får en særligt høj løn og derfor kan blive skadet af, at andre ansatte henviser til den som argument. Men set ud fra et fælles synspunkt, er det ikke hensigtsmæssigt.