Åbn undermenuer...

Indflydelse

At have indflydelse på sit eget arbejde betyder meget for mange medarbejdere og er afgørende for, at de trives på deres arbejde. Se boksen "De 6 guldkorn".

Indflydelsen gælder både rammerne for arbejdet – hvornår og hvor længe man skal være på arbejde, samt pauser m.m. – og indholdet i arbejdet. Det er naturligvis ikke alt, man som medarbejder kan have indflydelse på, men indflydelse fremmer engagementet og loyaliteten. En undersøgelse har vist, at medarbejdere på en fabrik selv valgte at sætte samlebåndets hastighed højere, end ledelsen havde forventet, da de selv fik lov at bestemme.

Man kan skelne mellem to slags indflydelse.

  • Dels indflydelse på det arbejde man selv udfører. I hvilket omfang kan man selv tilrettelægge sit arbejde tidsmæssigt og metodemæssigt? Kan man selv ændre og udvikle arbejdet, eller er man bundet af meget nøje regler for, hvordan det skal udføres?
  • Dels indflydelse på arbejdspladsen som helhed. Dvs. rammerne for arbejdet. Det er de fysiske rammer, lokaler og udstyr og det fysiske arbejdsmiljø. Men det er også de økonomiske og udviklingsmæssige rammer for arbejdspladsen. Hvad satser arbejdspladsen på, og hvad investeres der i? Hvordan og hvorhen udvikler arbejdspladsen sig?

De fleste sætter stor pris på at have stor indflydelse på deres eget arbejde. Interessen for indflydelse på arbejdspladsen som helhed er typisk mindre udpræget. Mange har den indstilling, at ”det må arbejdsgiveren og ledelsen tage sig af”. Det gælder dog ikke altid, hvis ledelsens strategi og initiativer medfører fyringer og nedskæringer.

Forskere ved det Nationale Center for Arbejdsmiljø har spurgt ansatte, hvor stor indflydelse de har på deres eget arbejde. Her svarer 90 %, at det har de altid eller ofte. Alle oplever dog ikke samme indflydelse.

Under gennemsnittet ligger:

  • Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere
  • Postbude
  • Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl.
  • Brandmænd, reddere og sikkerhedsvagter
  • Præcisionshåndværkere
  • Lastbilchauffører
  • Montører
  • Læger

Over gennemsnittet ligger: 

  • Ledere
  • Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger
  • Specialundervisere
  • Ingeniører og arkitekter
  • Frisører og kosmetologer
  • Undervisere og forskere ved universiteter

Kilde: www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/arbejdsmiljoedata/arbejdsmiljoe-og-helbred-20/arbejdsmiljo-og-helbred-2012

Forskerne fra NFA har også spurgt: ”Hvor ofte involverer din nærmeste leder dig i tilrettelæggelsen af dit arbejde?”

Her svarer:

  • 42% af de ansatte altid eller ofte, mens
  • 32% af de ansatte aldrig eller sjældent

Kilde: data.arbejdsmiljoforskning.dk/webview

Eksempel 1
Folkeskolelærere har ofte vide rammer for, hvordan de vil undervise. Det kan gøres på mange forskellige måder, inden for de rammer, som folkeskoleloven fastsætter. Blot eleverne lærer det, som de skal.

Så man kan sige, at de har stor indflydelse på deres eget arbejde. Traditionelt har lærere også haft stor indflydelse på arbejdspladsens udvikling som helhed,

  • fordi lærerne som gruppe typisk er blevet spurgt, hvilke holdninger de havde til skolens pædagogiske og praktiske udvikling, f.eks. via pædagogiske råd, lærerforsamlinger mv.
  • fordi skoleledelserne også ofte har lagt vægt på lærergruppens forslag og holdninger.

Eksempel 2
Chauffører har typiske meget snævre rammer for, hvornår og hvorhen de skal køre, og mulighederne for at ændre på udførelsen er begrænset. Dog kan man foreslå alternative ruter og anskaffelse af biler med bedre egenskaber.

Traditionelt er chaufførerne ikke blevet spurgt om deres holdninger til spørgsmål, der angår arbejdspladsen som helhed. Der har typisk ikke været forsamlinger, hvor chaufførerne har kunnet drøfte arbejdspladsens strategi og udvikling.

Opgave

  • Drøft, hvorfor der svares så forskelligt på de to spørgsmål.
  • Diskuter ift. eksemplerne, hvad konsekvenserne af mere eller mindre indflydelse på arbejdet kan være?