Åbn undermenuer...

Udvikling

Det er i stadig højere grad en forventning på danske arbejdspladser, at medarbejderne udvikler sig i løbet af ansættelsen. Ledelsen forventer, at medarbejderne hele tiden opdaterer sig fagligt og sætter sig ind i viden, som er relevant for deres arbejde. Medarbejderne ønsker også ofte at dygtiggøre sig, ved f.eks. at følge kurser eller få nye typer opgaver.

At arbejdet hele tiden skal udvikle sig – og udvikle medarbejderen – fordrer, at man som medarbejder engagerer sig meget i arbejdet. Forskeren Thomas Højrup sklener mellem lønarbejderlivsformen, den karrierebundne livsform og den selvstændige livsform.

Lønarbejderlivsformen dækker over værdier og prioriteter, hvor arbejdet primært ses som middel til at opnå muligheder i fritiden, f.eks. til hobbyer og familieliv. Eksempler på lønarbejderlivsform kan være arbejde på fabrik, rengøringsarbejde, sekretærarbejde, pædagogarbejde, visse kontorjobs, jobs organiseret i vagthold (f.eks. sygeplejerske på et hospital) etc. Centralt er, at når man har fri, så tænker man ikke på arbejdet og har det heller ikke ”med hjem”.

I den karrierebundne livsform er det derimod arbejdet, som er det centrale. Fritiden ses som en mulighed for at ”lade op” til arbejdslivet. Det betyder også, at kravene til arbejdslivet er langt højere i karrierelivsformen end i arbejderlivsformen. Det store pres på konstante udfordringer i arbejdslivet passer bedre ind i karrierelivsformen end i arbejderlivsformen, hvor de konstante forandringer kan opleves som stressende. Eksempler på jobs kan være arbejde i ministerier, i private konsulentfirmaer, lederstillinger både i offentligt og privat regi etc. Ofte vil man have svært ved at nå sine arbejdsopgaver indenfor en almindelig 37 timers arbejdsuge og man vil derfor arbejde hjemmefra om aftenen og i weekenden eller have lange arbejdsdage.  

I den selvstændige livsform er man selvstændig erhvervsdrivende, og privatliv og arbejdsliv flyder ofte sammen. Man har stor frihed til selv at planlægge arbejdet og kan arbejde meget i perioder med stor efterspørgsel og mindre i perioder med mindre efterspørgsel. Man kan konkret føle effekten af sin egen arbejdsindsats, f.eks. ved at man tjener mere, når man arbejder mere. Eksempler på selvstændig livsform er landmænd, håndværkere med eget firma, butiksejere etc.  

De tre livsformer har ikke altid så stor forståelse for hinandens prioriteringer, hvilket kan give samarbejdsproblemer på en arbejdsplads, hvor medarbejdere fra begge livsformer findes og forventes at samarbejde. 

Tre forskellige livsformer

Opgaver

  • Lav en liste over fordele og ulemper ved et udviklende arbejde. Tag stilling til, i hvilket omfang disse fordele og ulemper er forskellige afhængig af, om man er ansat til fabriksarbejde, eller om man er ansat som …
  • Kan I komme i tanke om en type arbejde, som ikke kræver forandringsparathed?
  • Diskuter i grupper på hvilke måder, I som elever kan mærke, at der sker forandringer på jeres skole og diskuter, hvad det betyder for jer som elever. Er det blevet bedre? Eller dårligere? Har I selv forslag til forandringer, som kunne betyde, at I ville lære noget mere – f.eks. i samfundsfag?
  • Hvilken livsform kan I bedst identificere jer med som skoleelever? Diskuter, hvem det egentlig er, som kræver at I skal gå i skole? Er det jeres forældre, samfundet eller faktisk jer selv? Hvilken betydning har det for jeres engagement i skolen?
  • Hvilken type job tænker I umiddelbart vil passe bedst til jer, når I engang skal ud og tjene penge? Og hvorfor?