De ansatte på en arbejdsplads har ret til at vælge en tillidsrepræsentant, hvis arbejdsgiveren har accepteret en aftale om, at de kan det.
Tillidsrepræsentantens opgave er at varetage interesser for den gruppe kolleger, som han repræsenterer, og som har valgt ham. Typisk ved at forhandle med ledelsen om løn, arbejdsforhold, ansættelser og afskedigelser, overarbejde mm.
Eksempel
Tillidsrepræsentanten forhandler om, hvor store lønforhøjelser, der skal aftales. Altså aftaler, som angår alle dem, som han repræsenterer. Men hans opgave kan også handle om individuelle forhold. Hvis en kollega har problemer med samarbejdet med sin leder, så kan kollegaen bede tillidsrepræsentanten om hjælp.
Tillidsrepræsentanter bruger også megen tid på at sikre, at overenskomster og love overholdes. Får kolleger den rigtige løn? Den rigtige overarbejdsbetaling? Er en fyring sagligt begrundet? Hvis en kollega får en advarsel, er den så berettiget og til at forstå?
Tillidsrepræsentanten er valgt demokratisk for en periode af to år. Men er kollegerne utilfredse med ham, så kan de indkalde til et møde, hvor de tager stilling til, om han skal fortsætte, eller man vil vælge en anden. Tillidsrepræsentanten er altså ikke sikker på at kunne blive siddende hele valgperioden, hvis han f.eks. indgår aftaler med ledelsen, som der er stor utilfreds med.
Det sker dog sjældent, at tillidsrepræsentanter ”væltes”. Men muligheden gør, at det er vigtigt for tillidsrepræsentanten at sikre sig, at der er opbakning til de aftaler og kompromisser, han indgår. For tillidsrepræsentanten kan det også være et vigtigt argument overfor ledelsen, at de aftaler, han er ved at indgå, også skal kunne accepteres af kollegerne.
Tillidsrepræsentantens mulighed for indflydelse på ledelsen består først og fremmest i, at ledelsen kan se sin interesse i at imødekomme tillidsrepræsentantens ønsker, forslag og krav i et vist omfang, fordi det er en måde for ledelsen at opnå accept af sine beslutninger og strategier blandt de ansatte. Og det kan give et bedre arbejdsmiljø, større lyst til at gøre en indsats og dermed sikre en højere produktivitet. Og en ledelse, der har ry for at kunne forstå og imødekomme de ansattes synspunkter, vil også have lettere ved at holde på måske dyrebare og dygtige ansatte, som ellers ville flytte til andre arbejdspladser.
En tillidsrepræsentant vælges typisk for en bestemt faggruppe. F.eks. har metalarbejderne deres tillidsrepræsentant og de ufaglærte deres på en fabrik. På et sygehus har henholdsvis portørerne, sygeplejerskerne, sosu-assistenterne og lægerne hver deres tillidsrepræsentant.
Er der mange faggrupper på en arbejdsplads, kan der altså være mange tillidsrepræsentanter, som så typisk samarbejder.
På en stor del af de danske arbejdspladser har de ansatte valgt tillidsrepræsentanter, først og fremmest på store private arbejdspladser og offentlige arbejdspladser. På LO's område har ca. 2/3 af de ansatte en tillidsrepræsentant.
Men der er også mange arbejdspladser uden tillidsrepræsentant. Det kan skyldes
En arbejdsgiver kan kun fyre en tillidsrepræsentant, hvis han ikke passer sit arbejde, eller hvis der ikke er mere arbejde tilbage, som han kan udføre. En tillidsrepræsentant kan altså fyres ligesom alle andre, hvis han ikke passer sit arbejde. Men skal der afskediges pga. besparelser, så skal han fyres ”som den sidste blandt ligemænd”, dvs. som den sidste indenfor sin faggruppe. Det giver en vis beskyttelse, så tillidsrepræsentanten i højere grad også tør fremføre kritik overfor ledelsen.
Men det er ikke altid, at ledelser overholder reglerne, og derfor alligevel fyrer en tillidsrepræsentant uretmæssigt. Kan dette bevises af fagforeningen, så skal ledelsen betale en betydelig erstatning til tillidsrepræsentanten. Ofte mellem 6 og 9 måneders løn. Tillidsrepræsentanten har ifølge aftalerne med arbejdsgiveren ret til at bruge sin arbejdstid på at udføre sit tillidsrepræsentantarbejde.
Aftalerne om tillidsrepræsentanter står i de enkelte overenskomster mellem fagforeningerne og arbejdsgiverne.
Opgaver: