Åbn undermenuer...

Let at "hyre og fyre"

I Danmark har arbejdsgivere ret til at afskedige ansatte med relativt kort varsel, sammenlignet med andre lande. I de fleste situationer skal arbejdsgiveren også kunne begrunde, hvorfor han afskediger, men ikke i alle situationer. Har man været ansat kort tid, behøver arbejdsgiveren ofte ikke begrunde en opsigelse. F.eks. kan det være en begrundelse, at den ansatte har været for meget syg, eller at den sygdom en ansat lider af ikke kan helbredes - f.eks. i nogle kræfttilfælde (se også "Tryghed i ansættelsen).

Tilsvarende kan de fleste ansatte sige deres job op med relativt kort varsel. Det er en af årsagerne til, at der er rigtig mange, der skifter arbejde hvert år. Dette er i Europa særligt for Danmark. Det danske arbejdsmarked ligner på dette felt – til nogens overraskelse – mest USA's.

Derfor kaldes det danske arbejdsmarked fleksibelt. Det er let at ”hyre og fyre”, som nogen siger, ligesom i USA. Det er en udbredt opfattelse, at et sådant system giver flere jobs, fordi arbejdsgivere så ikke er så bange for at ansætte, fordi det er let at afskedige igen. Opfattelsen kan dog ikke underbygges af tal, da der ikke er større beskæftigelse i lande, hvor man let kan afskedige, end i lande, hvor det er svært.

”Den danske model”, som mange kalder det, er også kendetegnet ved, at man kan få arbejdsløshedsunderstøttelse relativt længe. Dette stiller nogle dog spørgsmålstegn ved i dag, hvor man nu kun kan få understøttelse i to år. Tidligere var det fire år og for en del år siden syv.

Arbejdsgiverens rettigheder er forskellige afhængig af, hvilken slags job man har. Det skyldes, at Folketinget har vedtaget en lov ”funktionærloven”, som begrænser arbejdsgiveres ret til frit at afskedige uden varsel og uden begrundelse. Men den omfatter kun ansatte, der er ansat som funktionærer. Og funktionær er man typisk, når man arbejder på et kontor eller i en butik.  

Er man ikke funktionær, så kan arbejdsgiveren frit afskedige uden begrundelse og uden varsel, medmindre man er omfattet af en overenskomst eller andre aftaler, der sætter begrænsninger. Langt de fleste ansatte har krav på et sådant varsel. Funktionærloven kan man læse mere om og se mange steder, f.eks. her: www.hk.dk/RaadOgStoette/Funktionaerlov.

Arbejdsgiverens ret til at afskedige

Når der er krav om, at arbejdsgiveren skal give en saglig begrundelse, så betyder det, at han skal kunne forklare

  • at grunden er økonomisk eller omlægninger af struktur eller behovet for arbejdskraft i firmaet
  • at den ansatte ikke passer sit arbejde godt nok, f.eks. fordi vedkommende er for syg, ikke dygtig nok, eller ikke retter sig efter arbejdsgiveren

Hvis arbejdsgiveren ikke kan give en sådan begrundelse, så er opsigelsen usaglig, og den afskedigede har krav på en erstatning. Hvis en ansat tit kommer for sent eller overskrider deadlines for arbejdet, så vil vedkommende typisk få en tjenstlig advarsel - den er typisk skriftlig og består i, at den enkelte får at vide, 

  • at det man gør, ikke er godt nok, og 
  • at hvis man ikke forbedrer sig indenfor en vis periode, så vil man blive afskediget.

Hvis man som ansat mener, at advarslen er uberettiget (urimelig), fordi man ikke har gjort noget forkert, kan man gå til sin tillidsrepræsentant eller fagforening og få hjælp til evt. at få den fjernet igen. Nedskæringer i forbindelse med besparelser vil normalt være saglige begrundelser for at afskedige ansatte, men ikke altid. I mange tilfælde protesterer tillidsrepræsentanterne, fordi man mener, at der kan skaffes besparelser på andre måder, eller at der ikke behov for så store besparelser. I nogle tilfælde sker der også det, at virksomheden relativt kort tid efter en fyringsrunde igen begynder at ansætte nye medarbejdere.

Dette kan vække mistanke hos nogle om, at fyringerne ikke har været nødvendige, og at årsagen kan have været, at ledelsen har ønsket at skille sig af med bestemte medarbejdere. Dette vil dog næste altid være meget vanskeligt at bevise for tillidsrepræsentanten eller fagforeningen.