Der er betydelige forskelle på, hvad vi som danskere tjener - men forskellene i Danmark er mindre end i de fleste andre lande. Halvdelen af os tjener mellem ca. 180 og 280 kr. i timen, men en lille gruppe på knap 2% tjener mere end 460 kr. i timen, mens 2% tjener mindre end 119 kr. i timen.
Tallene er fra 2012 og er incl. 12,5% feriepenge. Øvre kvartil angiver den løn, som 25% af befolkningen tjener mere end. Tilsvarende angiver nedre kvartil den løn 25% af befolkningen tjener mindre end. Medianen, som er den midterste løn, angives af den lodrette sorte streg. Gennemsnitslønnen angives af den stiplede lodrette streg. Kilde: http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/19581/befloen.pdf
EUs statistiske kontor Eurostat opgør hvert år, hvor mange, der har en løn, der er så lav, at Eurostat betegner den som lav. Kontoret definerer en lav indkomst som en indkomst, hvor man tjener mindre end 2/3 af medianlønnen i det pågældende land.
Når man definerer en lav indkomst på denne måde, så er der altså ikke noget fælles mål for hele EU opgjort i f.eks. euro. Definitionen er relativ. De fleste mener, at dette er en rimelig måde at definere lave indkomster på. Andre mener, at man bør have et absolut mål opgjort i f.eks. euro. Om man tilslutter sig den ene eller anden definition, er et holdningsspørgsmål.
Note: Tallene er opgjort af Eurostat og gælder for 2010. Tallene bygger på de enkelte landes egne opgørelser, så pålideligheden af dem afhænger af de enkelte landes statistiske kontorers kvalitet.
Danmark hører til i gruppen af lande med færrest med lav indkomst. Man kan også beskrive indkomstforskelle på en anden måde. Man kan lave en teoretisk opgørelse af, hvor stor en del af de samlede indkomster, der skal flyttes fra de bedst stillede til de dårligst stillede, hvis alle skal have samme indkomst. Jo mindre tallet er, jo mindre er indkomstforskellene. Resultatet kaldes en Gini-koefficient, og Verdensbanken samler opgørelser heraf.
Note: Data er indsamlet af Verdensbanken fra de enkelte lande. Man skal derfor ved en vurdering af tallene være opmærksom på, at jo større et land er, jo større tendens kan der være til store indkomstforskelle. Samtidig er pålideligheden af data afhængig af de enkelte landes datakvalitet. Endelig er tallene for lande, hvor en væsentlig del af økonomien er en natural-økonomi, altså en selvforsynings-
økonomi, eller hvor den sorte økonomi er særligt stor, ikke udtryk for den samlede og reelle indkomstfordeling. De nyeste tal kan ses på wdi.worldbank.org/table/2.9.
Hvis man interesserer sig mere for lighed har to engelske forskere gennemført meget omfattende beregninger omkring lighed/ulighed i forskellige lande i verden. De er offentliggjort i bogen ”Lighed. Hvorfor alle klarer sig bedre i mere lige samfund” af Richard Wilkinson og Kate Pickett, 2011.
Den danske tænketank CEPOS har også offentliggjort beregninger, der kan beskrive graden af lighed/ulighed i vores indkomstfordeling.
Note: Tallene er fra 2010 og er beregnet af CEPOS på grundlag af tal fra OECD. Yderlige om beregningen kan ses her: www.cepos.dk. Se artiklen ”De 1% rigeste betaler 8% af indkomstskatterne” 24.8.2012.
Opgaver