En rammeøkonomi

Mange opfatter de nordiske lande som samfund, hvor staten spiller en meget stor rolle, f.eks. sammenlignet med et land som USA. Og det offentlige, altså både staten, regionerne og kommunerne, spiller da også en stor rolle i Danmark. Men ikke når det gælder virksomhederne.

I Danmark har der ikke været tradition for, at staten ejer produktionsvirksomheder i ret stort omfang, og den danske stat blander sig meget lidt i erhvervslivets dispositioner. Det har der i en meget lang årrække været enighed om mellem de borgerlige partier og Socialdemokraterne. Kun den egentlige venstrefløj i dansk politik har ønsket en anden politik.

Staten opstiller rammer for virksomhedernes adfærd. F.eks. er der lovgivning om

• arbejdsmiljøet. Det skal forhindre, at ansatte bliver syge af deres arbejde
• det ydre miljø. Det betyder, at der sættes grænser for hvor meget en virksomhed må forurene
• dyrevelfærd. Det skal forhindre, at dyr behandles dårligt.
• byplanlægning. Det giver kommunerne mulighed for at bestemme, hvilke slags virksomheder og bygninger, der må opføres i forskellige kvarterer, så de ikke generer naboerne, og at der samtidig er trafikmuligheder, så trafikken kan være effektiv og genere andre så lidt som muligt.

Jævnligt foreslår forskellige interessegrupper, at momsen skal sættes ned på netop de varer, som de lever af at producere. Det kan være momsen på bøger, som boghandlerne og forfatterforeningerne foreslår nedsat for at styrke bogmarkedet. Eller det kan være hotel- og restaurationsejernes organisationer, der foreslår momsen på hotelophold og restaurationsbesøg nedsat for at styrke turismen.

Men indtil videre har der ikke været flertal i Folketinget for disse forslag. Hovedargumentet imod en differentieret moms, som det også kaldes, har været, at staten ikke direkte skal bestemme, hvilke brancher og erhverv, der skal støttes. Det er der bred enighed om at overlade til markedsmekanismen. I stedet er det udbud og efterspørgsel, der bestemmer, om der skal udkomme flere bøger, eller om der skal åbne eller lukke flere hoteller og restauranter. 

Her er Danmark igen et særligt land. For i en række andre vestlige lande er der differentieret moms, sådan at der f.eks. er lavere momssats på fødevarer og på turistorienterede erhverv. Men i Danmark har flertallet altså klart afvist sådanne forslag - også selv om f.eks. en lavere moms på fødevarer kunne være til særlig gavn for dem, der har en lav indkomst, og hvor udgiften til mad derfor udgør en særlig stor del. En særlig lav moms på særligt sunde fødevarer ville også kunne gavne den almindelige sundhed, peger nogle på.

Mange vil derfor karakterisere den danske samfundsøkonomi som i hovedsagen liberalistisk. Men undtagelser er der dog også:

• Landbrugsproduktion støttes med betydelige beløb, så det derfor er muligt for landmænd at sælge fødevarer billigere end ellers.
• Aviser er som et af de meget få produkter fritaget for moms, så aviser kan sælges billigere end ellers.
• Benzin, el, biler, cigaretter og alkohol er eksempler på varer, som er pålagt en særlig afgift, der gør dem dyrere end de ellers ville være, og som derfor gør salget af disse varer mindre.

Statens påvirkning af den økonomiske udvikling foregår i stedet primært gennem den generelle økonomiske politik.