Åbn undermenuer...

Lønningerne i Danmark er blandt verdens højeste

Hvis vi sammenligner vores lønninger med andre landes, så ligger vi i gennemsnit højt. Men når vi ser på gennemsnitstal, så skal man huske på, at et gennemsnit ikke nødvendigvis er det samme som det almindelige. Et gennemsnit kan være gennemsnittet af få meget høje og mange lave lønninger. Det siger tallet ikke noget om i sig selv.

EU's statistiske kontor Eurostat beregner gennemsnitslønningerne i alle EU-lande på grundlag af tal indberettet af de enkelte lande. Resultaterne kan ses i figuren:

Gennemsnitslønninger i EU-landene

Eurostat har i sine beregninger taget højde for, at der er stor forskel på, hvor meget man kan købe for det samme beløb i de forskellige lande. F.eks. er prisniveauet i Danmark højt, og tager man til bare Tyskland eller Spanien, så vil man opleve, at priserne er lavere. Eurostat har derfor opgjort købekraften i de forskellige lande og taget højde for dette i tabellen.

Danmark ligger stadig meget højt. Og det er jo positivt, fordi det betyder, at de danske lønmodtagere kan købe meget for deres løn. Nogle vil dog straks spørge, om vi i Danmark ikke har et problem med vores konkurrenceevne i forhold til andre lande, når vores lønninger er så høje? Kan det ikke meget bedre betale sig at flytte al produktion til Bulgarien, når deres lønninger er mindre end en fjerdedel af vores?

Inden man kan prøve at svare på dette, så må man se på arbejdsgivernes omkostninger ved at have en person ansat og ikke blot på lønnen. For der er andre omkostninger, f.eks. løn under ferie, løn under barsel og ATP. I andre lande har arbejdsgiverne helt andre udgifter udover selve lønnen. F.eks. betaler arbejdsgivere i mange andre lande en række af sådanne sociale afgifter.

Samlede arbejdsomkostninger i EU-landene 2008

Der er rykket lidt rundt på rækkefølgen, men Danmark er stadig helt i top. Men hvad er så forklaringen på, at ikke al produktion flyttes til Bulgarien eller andre lande med langt lavere omkostninger end Danmark? Som udgangspunkt kan forklaringerne principielt være:

  • a. enten at vi er mere effektive end andre lande,
  • b. eller at vi producerer varer, som vi kan tage en særligt høj pris for

For en forklaring må der være, da Danmark i en årrække har haft meget store overskud i vores samhandel med udlandet. I 2013 var det på intet mindre end 134 mia. kr. Vi solgte altså for 134 mia. kr. mere til udlandet end vi købte for. Samhandelen med udlandet opgøres i det, der hedder betalingsbalancen overfor udlandet (de aktuelle tal for betalingsbalancen overfor udlandet kan ses på Danmarks Statistiks hjemmeside).

Betalingsbalancen må ikke forveksles med over/underskud på statens budget. Over- eller underskud på statens budget handler ikke om vores forhold til andre lande, men alene om, hvorvidt det offentlige har større skatteindtægter fra os borgere i Danmark end offentlige udgifter til os - eller omvendt.

Stikord til andre forklaringer på, at Danmark klarer sig fint i den internationale konkurrence kunne være:

  • Hurtig omstillingsevne
  • Større udviklingskraft
  • Højere uddannelsesniveau
  • Bedre styring af kvaliteten
  • ”Niche-produktion”, dvs. produktion af varer, som der er mindre konkurrence omkring, og hvor man derfor kan tage en højere pris.

Opgaver

  • Vælg en virksomhed, som I kender, og som I ved eksporterer meget af sin produktion.
  • Find tre grunde til, at den – trods de høje danske lønninger – er god til at eksportere.
  • Ved I ikke så meget om virksomheden, så tag dens hjemmeside eller andet materiale fra nettet til hjælp.
  • Kender I ikke nogen, så prøv Grundfoss, Lego, Arla, Rambøll eller Pandora.

I Danmark har vi ingen mindsteløn. Folketinget har ikke vedtaget love om, hvor høj lønningerne skal være. På det punkt adskiller Danmark sig fra mange andre lande.

Lovmæssige mindstelønninger i europæiske lande, januar 2016

Alle lønninger er i Danmark aftalt mellem de ansatte og arbejdsgiveren. 

  • Enten ved, at ens fagforening har indgået en aftale om, hvad lønnen skal være. 

Sådanne aftaler kaldes overenskomster.

  • Eller ved, at man selv individuelt har aftalt lønnen med arbejdsgiveren, fordi der ingen overenskomst er på ens arbejdsplads, eller fordi overenskomsten ikke dækker den slags arbejde, man udfører. 

På mange arbejdspladser vil man opleve en kombination af overenskomst og en individuel aftale, fordi den overenskomst, som en fagforening har indgået med arbejdsgiveren, ikke fastsætter lønnen fuldt ud, men f.eks. kun fastsætter en mindsteløn, hvorefter man selv kan forhandle en højere løn.

Selv om Danmark altså ikke har nogen lov om den laveste løn, man kan få, så har vi alligevel høje gennemsnitslønninger sammenlignet med lande, der har en lovbestemt mindsteløn. Men som tidligere nævnt, så siger gennemsnitslønninger ikke noget om, hvorvidt der er store forskelle på de højeste og de laveste lønninger. Det kan man læse om på dette site under punktet ”Lønforskelle”.

Lønudvikling for fremstillingsvirksomhed