Åbn undermenuer...

Forsvar for den danske model

Tilhængerne af den danske model peger bl.a. på at der er større accept af de vilkår, der er aftalt, fordi det er henholdsvis arbejdsgivernes og de ansattes egne foreninger, der har forhandlet sig frem til et resultat, som medlemmerne derefter har haft mulighed for at stemme om. Så hvis medlemmerne ikke er tilfredse, kan de stemme forhandlingsresultatet ned, og det sker indimellem. Hyppigst er det de ansatte, der er utilfredse.

Sådanne aftaler har en større legitimitet, og det er med til at forhindre, at der gennemføres strejker og lockouter i noget større omfang. Antallet af konflikter er da også lavt i Danmark.

De pointerer at aftalerne faktisk bliver overholdt og ført ud i livet. Det skyldes, at fagforeningerne er effektive til at overvåge, at der f.eks. udbetales de rigtige lønninger, at ansatte ikke afskediges usagligt, og at overarbejdsvilkår bliver respekteret. At fagforeningerne faktisk er i stand til dette skyldes, at de ansatte vælger tillidsrepræsentanter på en meget stor del af arbejdspladserne, og at fagforeningerne har ansatte og advokater, som kan hjælpe tillidsrepræsentanter og enkeltmedlemmer med at få deres ret, hvis arbejdsgiveren ikke overholder aftalerne.

I lande med lovgivning har fagforeningerne typiske meget få medlemmer og kan derfor ikke sikre rettigheder på samme måder. Her er den enkelte overladt til at gå til domstolene. Og det er ressourcekrævende og risikabelt i forhold til arbejdsgiveren.

De mener desuden, at ”arbejdsmarkedets parter”, som fagforeninger og arbejdsgiverforeninger kaldes under ét, er bedre til at indgå aftaler, som ikke ødelægger virksomhedernes omkostningsniveau og dermed konkurrenceevne. De har ”fingeren på pulsen” økonomisk, og det gavner samfundsøkonomien.

Hidtil har fortalerne for den danske aftalemodel stået stærkest. Men hvis de fagforeninger, som normalt ikke satser på at indgå overenskomster (”kollektiv interessevaretagelse”), får stadig flere medlemmer på bekostning af de ”overenskomstbærende” fagforeninger, så vil dette kunne være en udfordring for aftalemodellen - den udvikling har været kraftig de sidste år (se under "Gamle og nye fagforeninger").