I Danmark er der ikke tradition for at sikre lønmodtagernes rettigheder via love vedtaget i Folketinget. Dette står i modsætning til rigtig mange andre lande, hvor man vedtager love om f.eks. både lønninger og arbejdstid.
I Danmark sikres de fleste rettigheder via aftaler forhandlet mellem arbejdsgivere og ansattes foreninger. Hertil kommer mange individuelle aftaler mellem enkelte arbejdsgivere og enkeltansatte. De fleste vilkår i de individuelle kontrakter ligner dem, som fagforeningerne har aftalt med arbejdsgiverforeningerne, men ikke alle synes, at denne såkaldte ”danske model” er god nok.