De fleste mennesker i arbejdsstyrken – altså dem som er i arbejde eller kunne være det, hvis de kunne få et job – har et dobbeltstrenget sikkerhedsnet under sig: de er gennem deres arbejdsløshedskasse (A-kasse) sikret dagpenge i en periode på 2 år, hvis de bliver ledige. Er de ledige ud over denne periode, eller er de ikke medlem af en A-kasse, kan de få kontanthjælp.
At der er mulighed for en indkomst, selvom man mister sit job, er en væsentlig del af flexicurity – og afgørende for, at arbejdstagerorganisationerne (fagforeningerne) accepterer de korte opsigelsesvarsler. I andre lande med mindre grad af forsikring kræver fastansatte medarbejdere større sikkerhed. Det betyder til gengæld, at det er sværere at blive fastansat, og derfor er mange på midlertidige kontrakter frem for faste jobs. Dette medfører en stivhed på arbejdsmarkedet, som vi i Danmark er forskånet for – blandt andet fordi man kan overleve på arbejdsløshedsydelserne.
Men arbejdsløse får ikke blot pengene foræret. Under Helle Thorning Schmidts regering (2011-?) er det et krav, at man som arbejdsløs skal søge to stillinger om ugen – også selv om de egentlig ikke er relevante for en – og at man skal møde til regelmæssige samtaler hos både jobcenter og A-kasse. Derudover har den arbejdsløse pligt og ret til aktivering – det vil sige pligt og ret til at tage et midlertidigt job eller et kursus, som A-kassen eller jobcentret bestemmer. På den måde mener man, at man sikrer, at arbejdsstyrken er kompetent og fagligt opdateret.
Arbejdsmarkedsbegreber
Arbejdsstyrken består af alle, der har et arbejde eller har deres egen virksomhed, og så alle der er arbejdsløse. Udenfor arbejdsstyrken er børn, unge under uddannelse, der ikke søger arbejde og pensionister og efterlønsmodtagere.
Hvor mange, der er arbejdsløse, kan opgøres på flere forskellige måder.
Antallet af nettoledige består af alle, der modtager arbejdsløshedsdagpenge fra en A-kasse, og så dem, der modtager kontanthjælp fra kommunen, og som kommunens jobcenter vurderer er klar til at påtage sig et arbejde.
Antallet af bruttoledige er det samme tal blot tillagt dem, som er aktiverede.
Antallet af såkaldt AKU-ledige opgøres ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse, hvor man betegnes som ledig, hvis man kan svare ja til de tre følgende spørgsmål:
Denne form for opgørelse er ens i hele EU, hvorfor man kan sammenligne arbejdsløshedstallene. Antallet af AKU-ledige er normalt betydeligt højere end bruttoledigheden.
Alle satser er før skat. Kilde: Beskæftigelsesministeriets hjemmeside: http://bm.dk/
Opgaver