Aktiv arbejdsmarkedspolitik

Det andet element i den gyldne trekant er en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Dette betyder, at man fra politisk side prioriterer at holde arbejdsstyrken fagligt opdateret og sikrer vejledning og jobtilbud til ledige.

På dette område har der været en massiv økonomisk satsning fra både højre- og venstrefløjen siden 1970’erne. Holdningen til de forskellige satsninger har været meget forskellig. På venstrefløjen er der typisk kritik af, at der er tale om en meget omfattende kontrol, som er udtryk for en stor mistillid til de ledige. På højrefløjen er der typisk kritisk af, at kravene til de ledige er for begrænsede.

Aktører i den aktive beskæftigelsespolitik er både offentlige og private institutioner: Beskæftigelsesministeriet er naturligvis aktør. Ministeriet delegerer til jobcentre, som findes i alle landets kommuner. Disse samarbejder i varierende grad med A-kasser, som er private aktører, ofte tilknyttet fagforeninger og derfor fagspecifikke, hvorfor de typisk vil kende til det pågældende fags muligheder og vilkår.  

Derfor er der også mange, som mener, at de får bedre hjælp til jobsøgning hos deres A-kasse end i jobcentret, som skal tage sig af ledige med mange forskellige faglige eller uddannelsesmæssige baggrunde og anciennitet.