Åbn undermenuer...

Internationale udfordringer

EU og mere lovgivning

Danmarks medlemskab af EU betyder, at de direktiver, som EU vedtager, også skal føres ud i livet i Danmark. Det kaldes også, at de ”implementeres” via danske love vedtaget i Folketinget. Lovene 'Lov om tidsbegrænset ansættelse' og 'Lov om forbud mod forskelsbehandling pga. race mm.' er blevet vedtaget, fordi der er vedtaget et direktiv i EU om disse forhold.

De fleste fagforeninger og arbejdsgiverforeninger har ikke været glade for sådanne vedtagelser – selv om man var enig i indholdet – fordi de bryder med ”den danske model”, hvor den slags aftales mellem de to parter.

Tilhængerne af den danske model er glade for den beskyttelse af ansatte, som er kommet ud af det. Men man havde hellere set, at der var indgået aftaler om det. Skeptikerne overfor modellen peger på, at en sådan beskyttelse ikke var kommet igennem via frivillige aftaler.

Opgave

  • Find materiale på nettet, så du kan sammenligne Dansk Folkepartis og Socialdemokratiets holdninger til EU's betydning for arbejdsmarkedet.

Arbejdskraftens frie bevægelighed

Den danske tradition med,

  • at rigtig mange er medlemmer af fagforeninger, og
  • at fagforeningerne indgår aftaler om ansættelsesvilkår er speciel.

Når mennesker fra andre lande kommer til Danmark, finder de det på ingen måde naturligt at melde sig ind i en fagforening. Og de oplever det heller ikke som naturligt, at det er fagforeningerne, der indgår aftaler på de ansattes vegne - og da slet ikke for ansatte, som ikke er medlem af den pågældende fagforening. Fagforeninger har ofte et blakket ry i andre lande. 

I nogle lande fordi det hævdes, at nogle af dem bruger mafialignede metoder, eller fordi de er tæt knyttet enten til et politisk parti eller til en religiøs bevægelse. I Sydeuropa er der typisk såvel en socialistisk som en kristelig fagbevægelse. Og endelig har de få medlemmer, og de er derfor ikke særligt legitime talerør for de ansatte. Kommer man fra Østeuropa, så har mange en erindring om tiden med de kommunistiske systemer, hvor fagforeningerne ikke var uafhængige af staten, og hvor de ikke forhandlede overenskomster.

En udfordring for de danske fagforeninger og for ”den danske model”
Lønniveauerne er lavere i andre lande end i Danmark. Drejer det sig om lande i Østeuropa, så er lønningerne betydeligt lavere. Det betyder, at det bliver sværere at opretholde lønninger og arbejdsvilkår på det nuværende niveau. Og særligt på de arbejdspladser, hvor der ikke er indgået en overenskomst. For her kan arbejdsgiveren så indgå aftaler om meget lavere lønninger. Det presser de andre ansatte på løn såvel som på job. Vi har jo ingen lov om mindstelønninger eller om arbejdstid.

Derfor er mange chaufførjob og job i byggeriet overgået til udenlandske ansatte, som typisk ikke er medlem af nogen fagforening. Fagbevægelsen indenfor disse områder arbejder energisk på,

  • at få de udenlandske ansatte meldt ind i fagforeningen
  • at få indgået overenskomst med så mange arbejdsgivere som muligt.

Se bl.a. www.3f.dk og www.danskmetal.dk.

Arbejdskraftens frie bevægelighed…

Dansk Arbejdsgiverforening, DI (Dansk Industri) og Dansk Erhverv støtter i princippet den danske aftalemodel, men ser det som naturligt og godt, at der kommer ny arbejdskraft til fra udlandet.

Alternativer

I Norge og andre lande har man et system, hvor aftaler og love hænger sammen. Er der indgået en overenskomst indenfor f.eks. blikkenslagerområdet, så vedtager Stortinget efterfølgende en lov, der bestemmer, at ansatte hos alle arbejdsgivere indenfor området, skal have disse vilkår. Altså sådan, at også de arbejdsgivere, der ikke er omfattet af overenskomsten, bliver forpligtet til at give de aftalte lønninger og vilkår. Det kalder man at ”almengøre” overenskomsternes vilkår.

Det et system, der er en stor fordel for dem, der er ansat hos arbejdsgivere, der ikke vil indgå overenskomst. Og især er det en fordel på områder, hvor der kommer mange, som ikke er vant til at være medlem af en fagforening og ikke er vant til et system med overenskomster. I mange tilfælde fordi de kommer fra lande uden samme traditioner som vores. Alligevel har danske fagforeninger og arbejdsgiverforeninger hidtil altid været imod et sådant system.

Man har bl.a. begrundet det med, at det er vigtigt, at overenskomster er frivillige, og at det ikke skal være Folketinget, der bestemmer. Hertil kommer, at fagbevægelse frygter, at færre så vil være medlem af en fagforening. Og det vil igen betyde, at fagforeningerne vil stå svagere på de enkelte arbejdspladser, fordi det så bliver sværere at få valgt tillidsrepræsentanter, som kan sikre, at de aftalte vilkår faktisk bliver overholdt.

Men der er måske forandringer på vej i fagbevægelsen på dette punkt. Enkelte forbundsformænd har talt positivt om en sådan model, specielt for at modvirke det pres på lønningerne, som udenlandsk arbejdskraft kan betyde.

Globalisering

I de sidste fyrre år er mange industri-job og it-job flyttet til udlandet, hvor lønningerne er lavere. Det gør det sværere for tillidsrepræsentanter og fagforeninger at forhandle gode lønstigninger hjem. Og hvis fagforeningerne ikke kan levere gode overenskomster, vil færre måske være medlem.

Men globaliseringen udfordrer ikke bare lønniveauet i Danmark, men ligeså meget lønniveauet i andre vestlige lande med høje lønninger. Så der er næppe grundlag for at hævde, at den danske model er specielt udsat pga. globaliseringen.

Opgaver